Hvorfor månen har faser
Månen er altid halvt oplyst af solen. Det, der ændrer sig, er hvor meget af den halvdel vi ser, og det forklarer alle faserne.
Månen laver ikke selv lys. Solen oplyser altid præcis den ene halvdel; fasen er, hvor meget af den oplyste halvdel der vender mod os, mens månen kredser om Jorden på 29,5 dage.
Cyklussen
- Nymåne: månen står mellem os og solen; vi ser dens mørke side, og den er oppe om dagen.
- Tiltagende månesegl og første kvarter: et voksende segl på aftenhimlen mod vest. Ved første kvarter er halvdelen af skiven belyst, og månen står højest ved solnedgang.
- Fuldmåne: Jorden står mellem solen og månen; hele skiven lyser. Den står op ved solnedgang og går ned ved solopgang.
- Sidste kvarter og aftagende månesegl: månen står op efter midnat og ses på morgenhimlen.
Tommelfingerregler
- Månen står op omkring 50 minutter senere hver dag.
- På den nordlige halvkugle er en måne, der er belyst i højre side, tiltagende; belyst i venstre side er den aftagende. Syd for ækvator er det omvendt.
- I kikkert er månen ikke smukkest ved fuldmåne, men omkring kvartererne, når lange skygger langs terminatoren viser kratere og bjerge.
Hvorfor det betyder noget
En klar måne skjuler svage stjerner, Mælkevejen og svagt nordlys. Planlæg mørke nætter og stjerneskud omkring nymåne; se månekalenderen.