Nordstjernen: sådan finder du den, og derfor flytter den sig ikke
Find Nordstjernen i to trin fra Karlsvognen, forstå hvorfor hele himlen drejer omkring den, hvordan søfolk brugte den, og hvorfor den ikke er polarstjerne for evigt.
Nordstjernen (Polaris) er ikke den klareste stjerne på himlen, kun omkring nummer 48. Det, der gør den speciel, er placeringen: den står under én grad fra himlens nordpol, punktet lige over Jordens nordpol. Mens Jorden drejer, kredser alle andre stjerner om den, mens Nordstjernen står stille.
Find den i to trin
- Find Karlsvognen, de syv klare stjerner i Store Bjørn. I Danmark går den aldrig ned; den står højest om aftenen om foråret og lavest om efteråret.
- Følg pegestjernerne. De to yderste stjerner i vognkassen, Dubhe og Merak, peger på Nordstjernen. Gå omkring fem gange afstanden mellem dem, så rammer du en middelklar, ensom stjerne: Nordstjernen, yderst i Lille Bjørns hale.
Er Karlsvognen skjult, så brug Cassiopeia, det W-formede stjernebillede på den modsatte side. Nordstjernen ligger omtrent midt imellem.
Hvorfor den står stille
Jordaksen peger næsten præcis mod Nordstjernen. På Nordpolen står den i zenit, ved ækvator på horisonten. Dens højde over horisonten svarer til din breddegrad: omkring 56° i København, 57° i Aalborg og 55° i Esbjerg. Søfolk bestemte i århundreder deres breddegrad på den måde med kun en sekstant.
Langtidseksponerede billeder mod Nordstjernen forvandler alle andre stjerner til cirkelbuer omkring den. (Skriv polaris på dette site for at se en lille udgave.)
Den er ikke polarstjerne for evigt
Jordaksen slingrer langsomt som en snurretop og tegner en cirkel på himlen på omkring 26.000 år. Det kaldes præcession. Omkring år 2100 kommer Nordstjernen nærmest polen, cirka 0,45°. For 5.000 år siden, da pyramiderne blev bygget, var Thuban i Dragen polarstjerne. Om cirka 12.000 år bliver det Vega, langt klarere end nutidens Nordstjerne.
Den sydlige halvkugle har ingen klar polarstjerne
Ved himlens sydpol står kun den svage Sigma Octantis. På den sydlige halvkugle finder man polen med Sydkorset: forlæng den lange akse omkring fire og en halv gang mod horisonten.
Hvad Nordstjernen egentlig er
En gulhvid superkæmpe omkring 433 lysår væk, cirka 2.000 gange mere lysstærk end solen. Den er et tredobbelt stjernesystem og en cepheide, hvis lysstyrke pulserer let hver fjerde dag. Lyset, du ser i aften, forlod den omkring år 1590.