Ordliste for nattehimlen

Korte og ærlige forklaringer. Hvor der ligger en lektion bag ordet, så følg linket.

Asterisme
Et kendt stjernemønster, der ikke er et officielt stjernebillede, som Karlsvognen eller Sommertrekanten. →
Bz
Nord–syd-retningen for magnetfeltet i solvinden. En kraftigt sydvendt (negativ) Bz lukker energi ind i magnetosfæren og giver nordlys.
Cirkumpolar
En stjerne eller et stjernebillede, der aldrig går ned på din breddegrad, fordi det kredser tæt nok om himmelpolen. →
CME
Koronamasseudkast: en milliard ton tung sky af solplasma. Når den rammer Jorden 1–4 dage senere, kan den udløse en kraftig geomagnetisk storm.
Ekliptika
Solens årlige bane over himlen. Månen og planeterne holder sig altid tæt på den, og derfor bevæger de sig gennem dyrekredsens stjernebilleder.
Elongation
Vinklen mellem en planet og solen set fra Jorden. Merkur og Venus ses lettest ved største elongation. →
G-skala
NOAA’s stormskala: G1 (svag, Kp 5) til G5 (ekstrem, Kp 9). →
Højde og azimut
Højden er vinklen over horisonten (0–90°), azimut er kompasretningen (0° nord, 90° øst). En knytnæve i strakt arm er omkring 10°.
Kp-indeks
En skala fra 0 til 9 for global geomagnetisk forstyrrelse, målt hver tredje time. Højere Kp skubber nordlyset længere væk fra polerne. →
Lysår
Den afstand lyset tilbagelægger på et år: omkring 9,46 billioner km. Det måler afstand, ikke tid.
Nordlysovalen
Ringen omkring hver magnetisk pol, hvor nordlyset normalt lyser. Den udvider sig mod ækvator under storme. →
Opposition
Når en ydre planet står lige over for solen på himlen: den står op ved solnedgang, er oppe hele natten og er klarest. →
Præcession
Jordaksens langsomme slingren over omkring 26.000 år. Den ændrer, hvilken stjerne der er polarstjerne, og forskyder dyrekredsen. →
Radiant
Det punkt på himlen, som en sværms meteorer synes at komme fra. Det giver sværmen navn: Perseiderne kommer fra Perseus. →
Størrelsesklasse
Lysstyrke på en omvendt logaritmisk skala: lavere er klarere, og 5 størrelsesklasser er en faktor 100. Sirius er −1,5, de svageste stjerner for det blotte øje omkring 6. →
Supermåne
En fuldmåne nær perigæum, banens nærmeste punkt. Den ser op til omkring 14 % større og 30 % klarere ud end en fuldmåne længst væk. →
Terminator
Grænsen mellem dag og nat på månen eller en planet. Kratere langs den kaster lange skygger og ser skarpest ud i kikkert. →
Tusmørke
Tiden hvor solen er under horisonten, men stadig lyser himlen op: borgerligt (til −6°), nautisk (til −12°) og astronomisk (til −18°). Ægte mørke begynder under −18°.
Zenit
Punktet lige over dit hoved (højde 90°). Det modsatte punkt, under fødderne, er nadir.
ZHR
Zenitalt timetal: meteorer pr. time, som én observatør ville se under en helt mørk himmel med radianten i zenit. Reelle tal er lavere. →