Hvad er nordlys?
Fra solen til din himmel i fire trin: solvind, magnetfelt, partikler der regner ned og glødende ilt.
1. Solen blæser
Solen udsender hele tiden en tynd strøm af ladede partikler, solvinden, med 400–800 km/s. Hurtige strømme fra koronahuller og enorme skyer fra koronamasseudkast (CME) giver kraftigt nordlys; et CME tager en til fire dage om at nå os.
2. Jordens magnetfelt fanger den
Solvinden fører et magnetfelt med sig. Når det peger mod syd (negativ Bz), kobler det sig til Jordens felt og pumper energi ind i magnetosfæren. Energien ophobes på natsiden og udløses i stød, substorme: de pludselige opblussen og dansende gardiner.
3. Partikler regner ned nær polerne
Elektroner, der accelereres langs feltlinjerne, rammer den øvre atmosfære i en ring omkring hver magnetisk pol, nordlysovalen. Jo kraftigere forstyrrelsen (højere Kp), jo længere mod ækvator breder ovalen sig.
4. Luften lyser
- Grønt (mest almindeligt): ilt i omkring 100–250 km højde.
- Rødt: ilt over 250 km, ofte den eneste farve langt fra ovalen under store storme, som da nordlyset blev set i hele Danmark i maj 2024.
- Lilla og lyserøde kanter: kvælstof i underkanten af klare gardiner.
Hvorfor forår og efterår er bedst
Omkring jævndøgn står Jordens magnetfelt gunstigt i forhold til solvinden, så storme er hyppigere i marts og september–oktober (Russell–McPherron-effekten). Sammen med mørke nætter giver det de bedste nordlysmåneder. Følg det live i nordlysvarslet.